Garanti på din nye Porsche.
Alle nye Porsche modeller er omfattet af fabrikkens to års garanti, tre års garanti på lakskader og 12 års garanti imod indefra kommende gennemtæring.
Fabrikkens to års nyvognsgaranti
Viser der sig fejl i materiale eller fabrikation inden for to år efter bilens levering til køber, eller opstår der en eventuel nødsituation som følge af sådanne fejl, vil ethvert autoriseret Porsche-værksted i Europa afhjælpe fejlen uden beregning af reparationsomkostninger. Dette omfatter også vejhjælp til Porsche-værkstedet med lånebil, hvis nødvendigt.
Fabrikkens tre års lakgaranti
Porsche AG garanterer, at der i en periode af 3 år efter leveringen af bilen ikke viser sig produktionsfejl i den oprindelige lakopbygning på karrosseriet, herunder lakeret kofanger, spoiler og sidespejle.
Fabrikkens 12 års garanti imod indefra kommende gennemtæring
Porsche AG garanterer endvidere, at der i en periode på 12 år efter levering af bilen ikke opstår indefra kommende gennemtæringsskader i det oprindelige karrosseri.