11. december 2023
Porsche og BOSS forener fortid og nutid i tjekket vinterkollektion
To tyske legender fortsætter deres kreative samarbejde, når det retro og det moderne smeltes sammen i den seneste kollektion fra Porsche x BOSS.
Underspillet og cool
Der er dømt underspillet coolness i den seneste kollektion fra Porsche x BOSS. Og kan man tilmed lide klassisk 911-design og lækker kvalitet, er der bestemt noget at komme efter i den nye kampagne til den kølige sæson. Den ikoniske coupé-silhuet af en 911 fra halvfjerdserne er nemlig et gennemgående tema for det spændende udvalg af jakker, poloer, jeans, sweats og accessories – og som altid er der fokus på en stilfuld og sportslig attitude i styles, som er praktiske og komfortable at iføre sig til enhver lejlighed. Akkurat som, ja – en Porsche.
Et historisk samarbejde
Faktisk er det mere end 50 år siden, at Porsche og BOSS for første gang slog sig sammen. Det skete nemlig i 1972, hvor det tyske tøjmærke indgik en sponsoraftale med Porsches motorsportsafdeling og blev synlige på fabrikkens succesfulde racerbiler. Et sponsorat, som skulle vise sig at blive startskuddet til et strategisk partnerskab, hvor begge mærkers passion for teknik og design udfoldes i eksklusive kollektioner som disse.
Den seneste efterårs- og vinterkollektion fra Porsche x BOSS kan opleves i BOSS Store Copenhagen på Østergade 15 og online på boss.com.
Tekst: Porsche Danmark
Foto: Porsche x BOSS
Galleri