Porsche Heritage Moments

Fødslen af Porsche 935 for præcis 50 år siden markerer det øjeblik, hvor en idé blev til en fuldblodsracerbil – og senere en legende. 2026 er også 75-året for Porsche Motorsport, hvilket kun giver ekstra god anledning til at se tilbage på et af Porsche-historiens største ikoner, som fra 1976 og frem kom til at dominere verdensmesterskabet for konstruktører samt nationale og internationale serier og ikke mindst sikrede klassesejre på Le Mans. I fem afsnit af serien ’Porsche Heritage Moments’ dykker Le Mans- og VM-vinder Timo Bernhard og den tidligere motorsportsingeniør Norbert Singer for første gang ned i historien om 935 og dens forskellige udviklingstrin i detaljer.

Starten på det hele: 935 anno 1976

Få racerbiler indkapsler den kompromisløse stræben efter at presse grænserne lige så konsekvent som Porsche 935. Baseret på gadeversionen af Porsche 911 og udviklet til den daværende Gruppe 5-kategori tog modellen form ud fra, hvor reglementet efterlod plads til fortolkning. Det endte med en brutal version, hvor brede skærme, en ganske særlig ’flad’ front samt nytænkende ingeniørløsninger fik fans (og konkurrenter) til at tabe kæben. I første episode af ’Porsche Heritage Moments’ ser Singer tilbage på den krævende tekniske kontrol fra motorsportsorganisationen FIA, hvor hver eneste del af det markant ændrede karrosseri skulle forsvares – samt et cockpit, som blev designet, så det hurtigt kunne justeres til både store og mindre kørere. Singer taler også med Bernhard om vigtigheden af kommunikationen mellem kører og team i en tid, hvor radiokontakt til pitten endnu ikke fandtes…

Evolutionen: 935/77

Allerede året efter debuten opgraderede Porsche 935-modellen. Aerodynamik spillede en større rolle, og på bedste ingeniørvis forklarer Norbert Singer, hvordan karrosseriets kanter blev afrundet, og hvordan sidespejlene blev integreret i forskærmene – alt sammen for at sænke luftmodstanden og opnå højere topfart på Le Mans, hvor 935-modellen da også for andet år i træk sikrede en klassesejr. Den største forandring fra 1976- til 1977-modellen fandtes dog i motorrummet, hvor den sekscylindrede boxermotor nu ikke blot havde én, men to turboladere. “To mindre turboladere reagerer hurtigere, hvilket giver mindre turbotøven og en mere kontrollerbar kraftlevering. For kørerne var det et stort skridt fremad i forhold til bilens køreegenskaber”, forklarer Singer blandt andet i afsnittet.

Skåret ind til benet: 935 ’Baby’

Porsche så endnu større potentiale i 935-modellen, og mens bilen oprindeligt var bygget til langdistanceløb, ønskede man også at indsætte den i sprintserier – altså mesterskaber bestående af korte løb, såsom det tyske standardvognsmesterskab. Det krævede, at bilen blev nedskaleret på stort set alle områder, både hvad angår motor og vægt. “Alt, hvad der ikke var absolut nødvendigt, blev pillet ud. Vi gennemgik hver eneste komponent og analyserede, om det kunne gøres lettere,” forklarer Norbert Singer i tredje afsnit. Det betød blandt andet, at bilens stålbund blev erstattet af aluminium, udstyr som sædejustering blev fjernet, og selv tændingsnøglen blev udboret med små huller i jagten på lavest mulig vægt. Endelig blev den sekscylindrede turboboxermotor nedskaleret til 1,4 liters slagvolumen, hvilket placerede den nye ’Baby’ i den benhårde 2,0-litersklasse.

Tekst: Porsche AG
Foto: Porsche AG

Til ekstremerne: 935/78 ’Moby Dick’

Med 1978-udgaven – nok den mest kendte 935 – gik Norbert Singer til ekstremerne og skabte en racerbil, som udnyttede reglementet helt ud til grænserne. Ingeniøren gentænkte 935-modellen, igen med målet om at vinde 24-timersløbet på Le Mans. 935/78 – af entusiasterne aldrig kaldt andet end ’Moby Dick’ grundet den lange bagende, som sikrede ekstra lav luftmodstand – debuterede i 1978, hvor den allerede under træningen til sekstimersløbet på Silverstone var to sekunder hurtigere end resten af feltet og efterfølgende vandt VM-løbet. Under den enorme hækvinge lå en opgraderet 3,2-liters boxermotor med to turboladere, som nu gjorde brug af vandkøling i topstykkerne. Til sprint- og VM-løb var der op mod 850 hestekræfter til rådighed, mens effekten bevidst blev reduceret til Le Mans, hvor holdbarheden havde høj prioritet. “Det afgørende er ikke kun effekten, men hvordan bilen modstår luftstrømmen,” forklarer Singer i fjerde afsnit af YouTube-serien. “Denne version var kronen på hele værket.”

Udviklingsbilen: 935/77 ’Test Car’

I femte og sidste afsnit slutter Timo Bernhard og Norbert Singer fortællingen med en 935-variant, der aldrig var tiltænkt sejre, men som alligevel spillede en afgørende rolle for modellens succes: en testbil fra 1977. Bilen deltog kun i ét løb på Norisring, for dens egentlige formål lå et andet sted. Den fungerede nemlig som testplatform, en slags rullende tænketank. Den spillede endda en rolle i et ekstraordinært rekordforsøg med cykelrytteren Jean-Claude Rude, hvor en specialbygget bagende skulle hjælpe franskmanden op på 240 kilometer i timen – et forsøg, som dog mislykkedes (uden andre skader end en ødelagt cykel).

Til sidst ser Singer tilbage på alle udviklingstrin af 935-modellen og konkluderer, at dét, som gælder i jubilæumsåret 2026 – 50-året for Porsche 935 og 75-året for Porsche Motorsport – også gjaldt dengang: En racerbil skulle være hurtig, men også pålidelig, intuitiv og robust. Først når den havde bevist, at den kunne vinde, blev den sat til salg til private teams. Og de drog derefter ud og sikrede point på racerbaner over hele verden.

Tekst og billeder: Porsche Newsroom
Videoer: Porsche AG