Tilbage til oversigt

22. marts 2023

Events

Luftgekühlt: Porsche-festival ud over det sædvanlige

Tag enhver variant af en luftkølet Porsche, bland den med et udvalg af historiske racerbiler, tilføj glade mennesker og god stemning og servér det hele et spektakulært sted. Dét er Luftgekühlt!

Folk samles omkring to klassiske Porsche-sportsvogne, en rød og en gul, ved et udendørs bilarrangement med bænke og palmer i baggrunden.

En hyldest til de luftkølede Porscher

Som altid handler det om ægte passion. Luftgekühlt er startet af den mangeårige amerikanske fabrikskører og mærkeambassadør hos Porsche, Patrick Long, som sammen med reklamemanden Howie Idelson samlede de første biler til et mindre event foran en motorcykelforretning i Venice syd for Los Angeles i 2014. Long, ønskede at skabe et event med en bredere appeal end traditionelle parkeringspladstræf, han selv havde deltaget i med sin klassiske 911 – og gerne med et mere varieret udvalg af biler og mennesker. Det lykkedes at tiltrække 40 biler og omkring 200 gæster til den første udgave, der som en hyldest til de luftkølede Porscher fik det tyske ord for ’aircooled’, Luftgekühlt. Siden da har eventen udviklet sig til dét, man nærmest kan kalde for en kult eller en festival med et følge af såvel hardcore entusiaster til den glade fan af den særlige sportsvogn fra Tyskland.

 

Konceptet er spektakulært

Luftgekühlt er et ’laid back’ event for alle med en forkærlighed for Porsche. Men det er også et koncept, som holder sig stramt til den oprindelige idé om at være forbeholdt de luftkølede modeller – den sidste 911 med en luftkølet boxermotor rullede af samlebåndet i 1998 – og som også æstetisk byder på en særlig oplevelse. Luftgekühlt afholdes spektakulære steder som i Universal Studios i Los Angeles, hvor den sjette event i rækken fandt sted i 2019, og hvor de mange deltagende biler og det særligt kuraterede udvalg at ikoniske Porscher blev udstillet med ikoniske filmkulisser som baggrund.

Reference til 356

Den ottende udgave af Luftgekühlt blev afholdt i september 2022, hvor industrihavnen i San Pedro syd for Los Angeles dannede ramme om Porsche-festivalen. Indenfor i de enorme historiske lagerhaller i trækonstruktioner (som måske ikke tilfældigvis ledte tankerne hen på savværket i østrigske Gmünd, hvor den første Porsche 356 blev skabt i 1948) blev der blandt andet budt på en samling af 911 Carrera RS 2.7, sjældne racerbiler og andre luftkølede lækkerier, udlånt fra samlinger i hele USA, mens der på områderne omkring bygningerne var linet op med alt fra private biler, som heldige Porsche-ejere, havde sikret sig en plads til – til eksklusive kreationer fra Singer og andre berømte specialister.

 

Nødvendigt for enhver Porsche-fan

Luftgekühlt er en nødvendighed for enhver Porsche-fan, og showet har et æstetisk og indholdsmæssigt niveau, som godt kan forsvare en tur over Atlanten. Men hvis du forventer et stumpemarked med boder med modelbiler, gamle motorsportsplakater, instruktionsbøger og andet isenkram, så flyver du forgæves. Luftgekühlt handler om bilerne, menneskene og stemningen – og den eneste butik, foruden det velkuraterede udvalg af foodtrucks og et udvalg af ’beer from tap’, som vil få enhver hipster til at dejse om i eufori, er Luftgekühlts egen merchandiseshop. Og her skal du komme tidligt for at sikre dig en hoodie eller en hat. Der er nemlig hurtigt udsolgt – for alle vil have en bid af Luftgekühlt.

 

Tekst og foto: Nikolaj Karlshøj

En gruppe mennesker samles omkring en række klassiske Porsche 911 sportsvogne parkeret foran en industribygning.
Folk samles omkring en række klassiske luftkølede Porsche-biler foran en farverigt dekoreret bygning i solskin.
Flere hvide klassiske Porsche 911 står parkeret på en rampe ved et biltræf, mens mennesker samles omkring dem.
Mand med T-shirt med tegnede klassiske sportsvogne står foran en grå klassisk bil blandt andre besøgende ved et bilarrangement.
Række af farverige klassiske sportsvogne parkeret side om side ved et udendørs biltræf.
En gul klassisk Porsche sportsvogn udstillet i en stor hal fyldt med mennesker og andre biler.
Klassiske hvide Porsche sportsvogne udstilles på en forhøjet stand indendørs ved et Luftgekühlt-arrangement med besøgende omkring.
Række af klassiske Porsche 911 sportsvogne, heriblandt en sølvgrå RS America, parkeret ved et biltræf udendørs.
Nærbillede af en bil med kulfiberkarrosseri og sidepejl, hvor den lysegrønne kabine anes gennem ruden.
En sort klassisk bil med åben motorhjelm og dør omgivet af mennesker ved et biltræf.
Nærbillede af et støvet, slidt klassisk bilinteriør med rat og analoge instrumenter.
Personer betragter en hvid Rinspeed 969 sportsvogn parkeret blandt andre klassiske Porsche-modeller ved et biltræf.
En gruppe mennesker betragter og fotograferer motoren i en orange sportsvogn ved et udendørs bilarrangement.
Nærbillede af kabinen i en blå klassisk Porsche med brune sæder og andre farvede 911’ere parkeret ved siden af.
Række af klassiske luftkølede Porsche-sportsvogne udstillet på en parkeringsplads med mange mennesker omkring.
Udsigt gennem forruden til interiøret i en klassisk sportsvogn med et tre-egeret rat og instrumentbræt.
Bagende af en lyseblå klassisk Porsche 911 med sort hækspoiler, set skråt ovenfra i sollys på en parkeringsplads.