Tilbage til oversigt

11. juni 2024

Alle Kategorier

Hvem er de danske Porsche-kørere i årets 24-timersløb på Le Mans?

Et af årets absolutte højdepunkter blandt motorsportsfans løber af stablen den kommende weekend, hvor millioner af fans verden over følger med, når starten på 24-timersløbet på Le Mans skydes i gang lørdag den 15. juni klokken 16.00.

Sportsvogne i høj fart racer ned ad en vej under 24-timersløbet på Le Mans, med vejskilte synlige i baggrunden.

To danske kørere i Hypercar-klassen

Og det bliver noget af et brøl, når hele 62 biler sendes afsted – alle med håb om at sikre sejren i hver af deres respektive klasser. Disse klasser findes der tre af, nemlig GT3 (GT-biler), LMP2 (identiske prototyper) samt Hypercar, som er topklassen, hvor forskellige mærker konkurrerer om den generelle Le Mans-sejr. Det er også i Hypercar, vi finder de to danske kørere, som kæmper for Porsche i 24-timersløbet.

Den ene af disse to danske udfordrere er en garvet og succesfuld Porsche-fabrikskører, som skal kæmpe for mærkets eget hold – den anden er et ungt talent, som på få år har banet sig vej til toppen af international sportsvognsracing. Begge sætter sig bag rattet af den kraftfulde og hybriddrevne Porsche 963 med håb om at vinde den 92. udgave af den franske klassiker.

Store forventninger

Forventningerne er høje, eftersom Porsche kommer til Le Mans som det førende mærke i årets VM for sportsvogne, FIA World Endurance Championship. Det var nemlig en Porsche 963, som vandt sæsonåbneren i Qatar samt det seneste løb i Belgien. Generelt har der været Porsche-kørere på podiet i årets første tre afdelinger af VM. 24-timersløbet i Frankrig er fjerde afdeling – og den vigtigste, både i form af prestige og point.

Men hvem er Michael Christensen og Oliver Rasmussen egentlig? Læs med her, når vi giver et kort og effektivt portræt af de to hurtige Porsche-profiler.

 

Tekst: Nikolaj Karlshøj

En rød og hvid Porsche-racerbil kører på Le Mans-banen foran et stort fransk motorvejsskilt.
Racerteam poserer foran en rød-hvid Porsche LMDh-racerbil på en plads med historiske bygninger og publikum i baggrunden.
Racerbil fra Penske Porsche får service i pitten under et motorsportsløb på banen.
En guldfarvet hypercar med startnummer 38 passerer en fodgængerovergang i byen foran tilskuere bag afspærringer.
En guld- og rødtonet Porsche-racerbil fra JOTA-teamet kører i høj fart på en afspærret racerbane.
Sportsvogne i høj fart racer ned ad en vej under 24-timersløbet på Le Mans, med vejskilte synlige i baggrunden.