Bastian, du har haft en forrygende sæson med 20 løbsweekender og hele 36 løb i tre forskellige Porsche-mesterskaber. Hvad har været årets højdepunkt?

“Uha, der har været mange, men et af de største øjeblikke var uden tvivl da jeg sikrede min første løbssejr i Porsche Supercup på Paul Ricard i Frankrig. Porsche Supercup betragtes af mange for at være verdens hårdeste mærkeserie, og løbene bliver afviklet i forbindelse med Formel 1, så man kæmper foran et gigantisk publikum med kæmpe opmærksomhed. Jeg vandt som den første kører nogensinde samtlige otte løb i rookieklassen og sikrede mig mesterskabet for debutanter, og samtidig vandt jeg også finaleløbet generelt.“

Har der også været nederlag undervejs?

“Absolut. Man kører ikke så mange løb uden også at opleve skuffelser. Efter sejre og podier i både det tyske og franske Carrera Cup-mesterskab havde jeg håbet at slutte på mesterskabspodiet. Desværre missede jeg dem begge med ganske få point, og i Supercup-mesterskabet sluttede jeg kun ét point fra tredjepladsen. Der har været nogle tvister og afgørelser undervejs, som jeg måske ikke har været helt enig i, men sådan er spillet. Man bliver stærkere af modgang, og når man har et stærkt team omkring sig, er det nemmere at tackle nederlagene. Der har været potentiale til at slutte året endnu bedre, men jeg føler, at vi har gjort det så godt, vi kunne.“

Du har kørt for to forskellige teams i år. Hvordan har det været at skulle omstille sig?

“Jeg har kørt for det tyske Porsche-team Allied-Racing i de tyske og franske Carrera Cup-mesterskaber og for østrigske Lechner Racing i Supercup. Begge teams er topprofessionelle, og selv om Lechner Racing uden tvivl er det største og mest kendte i branchen, har begge hold deres styrker. Nogle gange er det en fordel at være i en mindre organisation som Allied-Racing. Men dét at hoppe frem og tilbage mellem to hold og eksempelvis at skulle samarbejde med forskellige ingeniører på samme uge har ikke været noget problem for mig. Faktisk har det være en god træning, for det er slet ikke unormalt, at professionelle racerkørere kører for flere forskellige hold og i forskellige serier hen over en sæson.”

Du er blevet udtaget til en Porsche Junior Shootout. Hvad går det ud på?

“Det er en slags eksamen, hvor den næste officielle juniorkører hos Porsche skal findes i en gruppe af unge talenter, som er nomineret på baggrund af deres resultater i Carrera Cup-mesterskaberne. Nogle af de mest succesfulde sportsvognskørere er startet som juniorkører hos Porsche, blandt andre Michael Christensen, så det er en kæmpe chance. Vi er 12 kørere fra hele verden, og der er kun én juniorplads. Og her handler det ikke kun om at være hurtig på en racerbane, for du skal også kunne præstere uden for banen og være en god ambassadør for Porsche og for sporten. Her har jeg mulighed for at tage et vigtigt skridt i min karriere på vej mod mit mål om at blive fabrikskører hos Porsche, så jeg er enormt spændt.”

Udover farten og de mange pokaler, hvad har det ellers krævet at nå det sted, du er nu?

“Mine sponsorer. Og min familie. Jeg kom direkte fra en gokart, da jeg debuterede i en Porsche Cayman i GT4-serien i 2020. For de fleste racerkørere er formelserier den naturlige vej at gå, men chancen for at skabe en karriere er mere realistisk, hvis du sigter efter sportsvogne i stedet for Formel 1. Her fik jeg den bedst tænkelige start med et europamesterskab i min første sæson, og hvis der er noget, som kan skabe opbakning blandt dine sponsorer, så er det gode resultater. Sidste år debuterede jeg i Carrera Cup Deutschland, men konkurrencen er benhård, og det gik hurtigt op for os, at jeg blev nødt til at deltage i flere forskellige mesterskaber for at få så mange løb i kroppen som muligt. Samtidig forvandlede vi min kreds af sponsorer til et netværk, Flatout Club, som i dag tilbyder forskellige oplevelser både på og udenfor racerbanen. Min far har faktisk sagt sit job op i en periode og bruger nu al sin tid på netværket, så jeg selv kan koncentrere mig om at træne og køre. Da jeg var lille, cyklede jeg selv rundt og bankede på dørene hos de lokale virksomheder for at bede om sponsorat til min gokart. I dag er jeg naturligvis et helt andet sted, men uanset hvor jeg ender, vil jeg være evigt taknemmelig over al opbakningen.”

Tekst: Nikolaj Karlshøj
Foto: Porsche AG