Tilbage til oversigt

16. oktober 2024

Alle Kategorier

25 år med 911 GT3: Drevet af passion og performance

Udviklet af ingeniører med et bankende hjerte for motorsport, testet af racerkørere med de strengeste krav – og købt af de mest passionerede entusiaster. Porsche 911 GT3 har siden 1999 været en af de mest intense biler, du kan køre på gaden.

Flere farvede sportsvogne kører i kolonne gennem et snoet bjerglandskab på en landevej.

911 GT3. Forbrug: 7,2 km/l. CO2-udledning: 312 g/km. Energiklasse: G
911 GT3 Touring. Forbrug: 7,2 km/l. CO2-udledning: 312 g/km. Energiklasse: G

Gennem 25 år har 911 GT3 været selve essensen af Porsche. En kompromisløs model, som både understreger historien om 911 og leverer imponerende præstationer, uanset om du kører på gaden eller på racerbanen. Eller som Head of GT Cars hos Porsche AG, Andreas Preuninger, forklarer det: “I en Porsche 911 GT3 mødes kompromisløs letvægtskonstruktion med exceptionel køredynamik og umiskendeligt design. Både racer- og gadeudgaverne har Porsche-DNA i sig og afspejler mærkets motorsportserfaring. I hver eneste GT3 finder du en lille smule af hver enkelt sejr, Porsche har præsteret på racerbaner verden over.”

En anden tradition, som GT3-modellen demonstrerer, er måden, hvorpå elementer, der er testet og udviklet under de hårdeste betingelser på racerbanen, finder vej til de serieproducerede modeller. Det er dét, der gør, at GT3 viderefører motorsportsafdelingens arv som ingen anden 911. I 25 år har modellen overgået sig selv, og for hver ny udgave er den kun blevet endnu hurtigere, endnu mere dynamisk og endnu mere præcis. Og mens de tidligste gadeversioner for længst har opnået samlerstatus, er racerudgaverne også succeshistorier. I historiebøgerne finder man en overflod af sejre i langdistanceløb på berømte baner som Nürburgring, Spa-Francorchamps, Sebring og Daytona. “En 911 GT3 føler sig hjemme på racerbanen, men samtidig er det også en kraftfuld sportsvogn, som er egnet til daglig brug,” siger Roland Kussmaul, som gennem fire årtier har arbejdet som både motorsportsingeniør og test- og udviklingskører hos Porsche AG.

 

Tekst: Porsche AG
Foto: Porsche AG

Fire farverige Porsche 911 GT3-biler holder parkeret på en bjergvej i et grønt alpelandskab ved solnedgang.
Fem farverige Porsche 911 GT3 sportsvogne holder parkeret på en bjergvej i solnedgangens lys.
Flere farverige Porsche 911 sportsbiler kører hurtigt gennem en snoet bjergvej omgivet af grøn natur.

Galleri