20. maj 2020

At køre en Taycan skal være en tryg fornøjelse, og som ejer af den første fuldt elektriske sportsvogn fra Porsche, får du nu to års gratis serviceaftale med i købet.

Benchmarker blandt elbiler

Taycan er ikke blot den første fuldt elektriske sportsvogn fra Porsche. Med en samlet effekt på op til 762 hestekræfter er den også en af de kraftigste og hurtigste modeller nogensinde. Og det har naturligvis ikke været nogen nem opgave at skabe en elbil, som for længst er blevet benchmark i den elektrificerede bilverden. Aldrig har den berømte fabrik i Zuffenhausen investeret så massivt i udviklingen af en ny model, og rejsen fra koncept til produktionsklar bil har været lang og udfordrende. Men det lønner sig at gøre sig umage. Tilbagemeldingerne fra alverdens fans, journalister og kunder har nemlig været over al forventning. Taycan er en ægte Porsche fra inderst til yderst, også selv om den indeholder banebrydende teknologi, som aldrig tidligere har været anvendt i nogen af mærkets modeller.

Tryghed hver dag året rundt

Men læg så performance og præstationer til side for en stund. I sidste ende er det i dagligdagen, at Taycan for alvor skal bevise sit værd. Dag for dag – uge efter uge. “Ligesom enhver anden Porsche er den skabt til at blive brugt hver eneste dag året rundt, og det vil vi gerne vise, at vi naturligvis står inde for. Derfor tilbyder Porsche Danmark nu alle eksisterende og kommende ejere af en Taycan to års gratis serviceaftale, hvor vi dermed garanterer for, at du altid er rullende,” lyder det fra Head of Porsche Danmark, Christine Jelved.

Fuld service og vejhjælp

Serviceaftalen gælder i to år eller 30.000 kilometer og inkluderer service og inspektion af din Taycan i henhold til fabrikkens krav. Dette indbefatter blandt andet serviceeftersyn samt tjek eller skift af pollenfilter, bremser, bremsevæske, viskerblade samt serviceydelser som opfyld af sprinklervæske mellem service og vask og støvsugning ved værkstedsbesøg. Porsche yder desuden to års fuld garanti på alle udskiftede reservedele, og så får du samtidig Porsche Assistance, som er en vejhjælpsservice, der gælder både i Danmark og i udlandet. Porsche Assistance sikrer, at du og dine passagerer bliver transporteret hurtigt og sikkert videre, hvis der skulle opstå et teknisk problem eller en ulykke.

Alle nuværende og kommende ejere af en fabriksny Porsche Taycan købt hos Porsche Center Aarhus eller København vil blive tilbudt en to års gratis serviceaftale. Du kan læse mere om serviceaftalen samt dens betingelser her.

 

Tekst: Nikolaj Karlshøj
Foto: Ingmar Bötker

Tryghed inklusive

Alle nuværende og kommende ejere af en fabriksny Porsche Taycan købt hos Porsche Center Aarhus eller København tilbydes nu to års gratis serviceaftale af Porsche Danmark. Dette skal på flere måder sikre tryghed i ejerskabet af den første fuldt elektriske sportsvogn fra Porsche. Serviceaftalen gælder i to år eller 30.000 kilometer og inkluderer ikke blot alle serviceeftersyn og inspektion af bilen i henhold til fabrikkens krav, men også Porsche Assistance. Porsche Assistance er en vejhjælpsservice, som gælder i 36 europæiske lande og som sikrer, at du og dine passager bliver transporteret sikkert videre, hvis skulle der opstå et teknisk problem eller en ulykke.

Galleri
Relaterede artikler

Rundt om Taycan: Porsche Connect

Porsche Connect er din digitale butler, som forbinder dig med din bil og gør det endnu smartere at køre Taycan.

Læs mere

Rundt om Taycan: Opladning

Hvordan foregår det egentlig, når din Taycan spørger efter frisk power? Her er din guide til opladning.

Læs mere

Rundt om Taycan: Nu endnu smartere. Og hurtigere.

Det nye modelår bringer en række nye, smarte features ind i den elektriske Taycan, som samtidig bliver endnu hurtigere i Turbo S-versionen.

Læs mere