18. august 2021

2021-udgaven af Sportscar Together Day samlede entusiaster i både øst og vest til en dag, hvor begejstringen for sportsvognen blev delt, dyrket og suppleret med dækspark-kaffe, foodtrucks, musik og god underholdning.

For den passionerede sportsvognsentusiast

Sportscar Together Day er et globalt koncept, der oprindeligt startede tilbage i 2018 som en fejring af 70-året for den første Porsche. Siden er det blevet til en årlig tilbagevendende begivenhed, og at konceptet også er blevet populært blandt de danske entusiaster, blev endnu en gang bevist en lørdag midt i sommerferien, hvor Porsche Danmark inviterede til dækspark på begge sider af Storebælt. Hvor 2020-udgaven af Covid-19-årsager måtte forvandles til en køretur for at bevare en vis distance mellem deltagerne, kunne vi i år vende tilbage til det oprindelige format, som ganske enkelt handler om at mødes for at dele fascinationen og begejstringen for sportsvogne. Og her taler vi ikke kun om Porsche. Sportscar Together Day hylder nemlig både den menneskelige og automobile diversitet, og derfor er sportsvogne af ethvert mærke velkomne.

Dækspark og bånd, der knyttes

Op mod 500 biler blev samlet, og mens man på Sjælland kunne parkere sin bil på det rå og urbane område bag de historiske B&W-haller på Refshaleøen i København, var det i Jylland de smukke omgivelser ved Moesgaard Museum nær Aarhus, som lagde brosten til arrangementet. Der var linet op med dækspark-kaffe, foodtrucks, musik og Top Gear-værten Felix Smith og Youtuberen og bilanmelderen Henrik Dreboldt sørgede for god underholdning undervejs, bl.a. ved at interviewe udvalgte gæster om deres biler. Som et ekstra indslag var der desuden mulighed for at få skudt et billede af sin bil på værkstedet hos Porsche Center København, hvilket flere af deltagerne benyttede sig af. 2021-udgaven af Sportscar Together Day blev dermed endnu en hyggelig dag i sportsvognens tegn, hvor venskaber blev plejet og nye bånd blev knyttet. Akkurat som tiltænkt. Vi glæder os allerede til næste år!

 

Tekst: Nikolaj Karlshøj
Video og foto: Field Production

Galleri
Relaterede artikler

Sportscar Together Day 2020: Kaffe og køretur

Årets udgave af Sportscar Together Day tog entusiasterne med ud på en underholdende køretur gennem centrum af København.

Læs mere

Finalen i Porsche Esports Carrera Cup: Mikkel Gade sikrede mesterskabet på Hockenheim

De blev til dobbelt løbssejr og mesterskabstriumf i et brag af en finale i Porsche Esports Carrera Cup, som blev afviklet på i Østre Gasværk på Østerbro i København.

Læs mere

Årets sidste On Track: Fuld fart som altid

2020-sæsonens sidste On Track-event blev kulminationen på et år, hvor selv ikke en pandemi kunne afholde Porsche-entusiasterne fra at komme ud på racerbanerne.

Læs mere