13. maj 2021

De første prototyper af den kommende elektriske Macan er nu sluppet ud af porten hos Porsches udviklingscenter i Weissach.

2021 05 porsche magasin elektrisk macan billede 01.jpg

Lanceres i 2023

Indbyggerne i Weissach kan godt vænne sig til at se en ny camoufleret Porsche køre rundt på landevejene omkring Porsches berømte udviklingscenter. Efter at have gennemført de første testkørsler på det berømte testanlæg, udenfor Stuttgart, er de tidlige prototyper til den kommende fuldt elektriske Macan nemlig lukket ud gennem porten. “Nu tager vi hul på testkørslerne i den virkelig verden, og det er uden tvivl en af de store milestene i hele udviklingsprocessen,” forklarer Michael Steiner, Research and Development hos Porsche AG. Han siger, at når den fuldt elektriske Macan bliver lanceret i 2023 vil de mange prototyper tilsammen have tilbagelagt omkring tre millioner testkilometer i forskellige miljøer og omgivelser verden over. Foruden dette er prototyperne også i stand til at inkorporere de erfaringer fra utallige kilometer, som er kørt i den virtuelle verden.

 

Testes også i den digitale verden

De digitale testkørsler gør det blandt andet muligt at simulere både aerodynamik og termodynamik. “Den digitale verden er uundværlig i udviklingen af den elektriske Macan,” siger ekspert i aerodynamik, Dr. Thomas Wiegand. Han forklarer, at den elektriske drivlinje – fra batteriet til motoren – kræver et helt andet køle- og temperaturstyringssystem, end dét, du finder i en bil med konventionel forbrændingsmotor. Det skyldes, at det optimale temperaturspænd for en konventionel drivlinje ligger mellem 90 og 120 grader, mens det for en elektrisk drivlinje – med dens motor, software og batteri – spænder mellem 20 og 70 grader afhængigt af komponenten. Samtidig opstår de kritiske scenarier oftest ikke under selve kørslen, men under opladning i høje lufttemperaturer. Men det er sådanne situationer, som ingeniørerne kan simulere digitalt og dermed beregne de optimale placeringer af komponenter, luftstrømme og temperaturer.

 

2021 05 porsche magasin elektrisk macan billede 02.jpg

Den mest sportslige af sin slags

Det krævende testprogram til den elektriske Macan gennemføres under ekstreme klimamæssige forhold, som netop udfordrer opladningen af batteriet. “Ligesom Taycan vil den elektriske Macan med sin 800-volts-arkitektur levere typisk Porsche E-Performance,” lover Michael Steiner, som også nævner andre mål som lang rækkevidde, kraftfuld hurtigladning og rekuperation. “Den elektriske Macan vil blive den mest sportslige model i klassen.”

 

Ikke et farvel til benzin

Når den elektriske Macan lanceres i 2023 – og bliver den første Porsche, som er bygget på den modulære Premium Platform Electric – betyder det ikke et endegyldigt farvel til Macan med forbrændingsmotor. “I Europa oplever vi en stigende efterspørgsel på fuldt elektriske biler, men efterspørgslen varierer fra marked til marked. Derfor vil vi også lancere en efterfølger til den nuværende Macan med forbrændingsmotor,” lyder det fra Michael Steiner, som fortæller, at man således i fremtiden vil kunne få en Macan med enten en benzin- eller elmotor. Men indtil det sker, har prototyperne stadig nogle millioner kilometer at tilbagelægge – både i den virkelige og i den digitale verden.

Tekst: Porsche Newsroom, Nikolaj Karlshøj
Foto: Porsche Newsroom

2021 05 porsche magasin elektrisk macan billede 03.jpg

Relaterede artikler

Taycan Cross Turismo: Get off the road

Mere offroad, mere eventyr. Taycan Cross Turismo er det nye medlem i familien af fuldt elektriske modeller fra Porsche.

Læs mere

Panamera 4 E-Hybrid: Grøn omstilling i overhalingssporet

Med den nye Porsche Panamera 4 E-Hybrid kombinerer du 462 hestekræfter med muligheden for at køre på ren el i helt op til 56 kilometer.

Læs mere

Rundt om Taycan: Opladning

Hvordan foregår det egentlig, når din Taycan spørger efter frisk power? Her er din guide til opladning.

Læs mere