25. marts 2020

Den seneste generation af Porsche 911 er både den kraftigste, hurtigste og mest digitale version af modellen, som kom til verden 1963. Vi tog den med rundt til steder i Københavnsområdet, som også byder på ikoner, historier og konstant udvikling.

Tekst: Nikolaj Karlshøj
Foto: Ingmar Bötker

 

992-Egmontur.png

Refshaleøen

I gamle dage var Refshaleøen fyldt med industri, og øen var et lukket land for den almindelige Københavner. Mere end 10.000 arbejdede på Burmeister & Wain i skibsværkets absolutte storhedstid, men i dag er de tidligere fabriksbygninger og enorme lagerhaller overtaget af kunstnere og kreative, der har gjort området til et spirende sted for kultur, design og gastronomi. Mest kendt er ‘Reffen’ for sit populære madmarked, der har åbent i hele sommerhalvåret og byder på alle former for streetfood i et charmerende og stemningsfuldt miljø. Madmarkedet tiltrækker både københavnere og turister, som kan nyde de gastronomiske fristelser med udsigt til Københavns Havn – og med storbyens skyline i baggrunden. LED-striben på hækken af den seneste version af 911-modellen – som er en ikonisk reference til halvfjerdsernes modeller – er i øvrigt et hipt match til Refshaleøens eksperimenterede univers.

992-street.png

Arne Jacobsens tankstation

Den verdensberømte danske arkitekt og møbeldesigner Arne Jacobsen står bag klassikere som Ægget, Svanen og adskillige andre ikoniske møbler og designs. Men på Strandvejen nord for København finder man et af hans mest berømte funktionalistiske værker, nemlig benzintanken ved Skovshoved. Det var i 1938, at brændstofselskabet Texaco hyrede den dengang unge designer til at tegne en helt ny type af tankstationer. Prototypen på Strandvejen med den karakteristiske paddehatteform blev dog aldrig sat i masseproduktion og eksisterer således kun i dette ene eksemplar – som til gengæld er verdensberømt. Bygningen er fredet, men fungerer stadig som tankstation. Det gamle værksted er forvandlet til en café, hvor der sælges is, mad og kaffe – og ikke mindst er benzintanken et yndet samlingssted for bilentusiaster. Det er efterhånden blevet en tradition at mødes hver lørdag formiddag i sommerhalvåret for at sparke dæk og drikke kaffe, og her er klassiske Porsche-modeller bestemt ikke noget særsyn.

992-old-vs-new.png

Nordsjælland

Jo, København drager – men det gør de snoede, bakkede og smukke landeveje i Nordsjælland også. Især, når man har en Porsche 911 Carrera S til sin rådighed. Med hele 450 hestekræfter og 3,5 sekunder fra 0-100 kilometer i timen med Sport Chrono-pakken, er 992-generationen den kraftigste 911-generation nogensinde – og med sin lange række af innovative assistentsystemer er den også den mest digitale. Alligevel har modellens konecpt ikke ændret sig: Det skal være sjovt og underholdende at køre sportsvogn, og derfor er det som altid føreren, der er i fokus. Under den rillede motorhjelm ligger den sekscylindrede boxermotor hvor den altid har gjort – lige bag bagakslen – hvilket bidrager til den lige så klassiske coupéform, som også er gået velbevaret gennem mere end 50 år. En form, at som tegner en umiskendelig profil af den mest ikoniske sportsvogn nogensinde.

992-havn.png

Galleri
Relaterede artikler

911 Turbo: Fra den første til den nyeste

Ingen kender Porsche 911 Turbo bedre end rallyelegenden Walter Röhrl. Den tidligere verdensmester og Porsche-testkører købte sit første eksemplar i 1979, og hans første firmabil hos Porsche var også en 911 Turbo. Her tager tyskeren et kig på alle syv generationer af den ikoniske model.

Læs mere

Tour de Nordsjælland: Porsche Taycan

Vi kørte gennem København en tidlig morgen og satte kursen mod Nordsjælland – og et besøg på et ganske særligt museum.

Læs mere

Turbo uden S: Du kan faktisk godt nøjes

Selv uden et S er den nye 911 Turbo hurtigere end nogensinde. Og du kan vel nok nøjes med 580 hestekræfter?

Læs mere