Performance-undervognen
Afstemt efter total sportslighed: Undervognssystemerne som fx den adaptive luftaffjedring inkl. Porsche Active Suspension Management (PASM) og den aktive krængningsstabilisering Porsche Dynamic Chassis Control (PDCC) fordeler fjederkraften optimalt. Det er ensbetydende med minimal sidehældning og endnu mere dynamik.
Porsche 4D-Chassis Control
Porsche 4D-Chassis Control leverer en ny dimension inden for undervognsstyring. Systemet analyserer den aktuelle kørselssituation på baggrund af længde-, tvær- og vertikalaccelerationen. Ud fra det beregner det de optimale kørselstilstande og synkroniserer undervognssystemerne i realtime: den fjerde dimension. For en optimeret samlet performance.
Adaptiv luftaffjedring
Ved hjælp af dens trekammerteknologi opnås der en endnu bedre forbindelse mellem komfort og sportslighed med den adaptive luftaffjedring. Affjedringsraten indstilles efter køreindstillingen og kørselssituationen. Inkl. niveauregulering, højdeindstilling og Porsche Active Suspension Management (PASM).
Porsche Active Suspension Management (PASM)
PASM er den elektroniske regulering af støddæmpersystemet. Den regulerer aktivt og kontinuerligt støddæmperkraften for hvert enkelt hjul afhængigt af kørebanens tilstand og kørestilen. For mere komfort samtidig med øget dynamik.
Bagakselstyring
Bagakselstyringen øger bilens præstationer og hverdagsanvendelighed på en og samme tid. Ved at den forbedrer køreegenskaberne ved lave hastigheder. Og dermed gør det nemmere at manøvrere eller vende. Derudover giver bagakselstyringen en markant øget kørselsstabilitet ved højere hastigheder.
Porsche Dynamic Chassis Control (PDCC)
PDCC er et system, der medvirker til en aktiv krængningsstabilisering. Det minimerer bilens sidehældning ved dynamisk kørsel i sving. For en forbedret køredynamik, endnu mere neutrale køreegenskaber og mere komfort på vejen – ved alle hastigheder.
Sport Chrono-pakke
Adrenalin med et tryk på knappen: Sport Chrono-pakke inklusive Mode-kontakt, Porsche Track Precision-app og dæktemperaturvisning. Dens funktioner gør det muligt at få en endnu mere sportslig afstemning af undervognen, motoren og gearkassen.
Mode-kontakt med 4 køreindstillinger
På rattet sidder Mode-kontakten med Sport Response Button, som kendes fra 918 Spyder. Med den kan man vælge mellem 4 forskellige køreindstillinger: ”Normal”, ”Sport”, ”Sport Plus” og ”Individual”.
Porsche Active Aerodynamics (PAA)
Både Cayenne Coupé-modellerne samt Cayenne Turbo og Cayenne Turbo S E-Hybrid er udstyret med en aktiv aerodynamik. Aktive lameller i de forreste luftindtag understøtter den effektive afkøling af forbrændingsmotoren. På Cayenne Coupé-modellerne sikrer den adaptive hækspoiler med en udkørselshøjde på 135 mm desuden den passende downforce til alle kørselssituationer. Og den adaptive tagspoiler på Cayenne Turbo sørger under kørslen for et stabiliserende tryk på bagakslen. I positionen ”Air Brake” hjælper den med til at forkorte bremselængden.