Godt design skal vise vejen, og det samme gælder teknikken. Derfor går interiøret også nye veje i den nye 911’er – med gamle dyder, der udvides med nye muligheder.
Interiøret har klar fokus på de horisontale linjer. Alle relevante betjeningselementer er placeret til venstre og højre inden for rækkevidde i nærheden af det multifunktionelle sportsrat. Det giver stor betjeningskomfort og dermed fuld koncentration på vejen. Direkte i din synsvinkel: kombiinstrumentet med analog omdrejningstæller og to 7” skærme i høj opløsning. De indeholder virtuelle instrumenter med alle de vigtige informationer om bilen. Og lige ved siden af: det 10,9” touchdisplay til Porsche Communication Management (PCM) inklusive onlinenavigation.
Den stigende midterkonsol er adskilt fra instrumentpanelet og understreger ligesom dekorindlæggene på instrumentpanelet og dørene kabinens horisontale indretning. Takket være betjeningskonceptet Porsche Advanced Cockpit er der kun få, til dels berøringsfølsomme knapper på midterkonsollen. Desuden er der fem knapper, der helt bevidst er analoge og giver direkte adgang til vigtige funktioner relateret til motor og undervogn.
Tradition møder fremtid: Der er ingen kompromiser – kun det bedste fra begge verdener.
Fra intuitiv teknik til høj komfort. De komplet nydesignede sportssæder byder på sikker støtte selv ved dynamisk kørsel gennem sving. Det multifunktionelle sportsrat giver mulighed for komfortabel betjening af audio-, telefon- og navigationsfunktioner. Og du lægger straks mærke til det: fornemmelsen af betjeningselementerne. Alle knapper, alle greb og alle luftdyser er gennemtænkt ned i mindste detalje og udført i højeste kvalitet.
Den førsteklasses følelse ved berøring fremhæves med dekorindlæg i Diamar Darksilver eller som ekstraudstyr i Diamar Lightsilver, børstet aluminium eller sportsligt kulfiber. Som ekstraudstyr fås andre læder- og dekorvarianter.