Vi ville gerne bare sige: "Værsgo at tage plads!", men det ville være en alt for utilstrækkelig beskrivelse af den første kontakt med den nye 718 Spyder. Man tager den nærmest på som en perfekt siddende handske. Det hele passer. Alt er tilpasset perfekt til føreren. Det skyldes især sportsvognsergonomien, som er blevet perfektioneret gennem årtier. Den stigende midterkonsol sikrer en kort afstand fra det motorsportstypisk lille GT-sportsrat til den forkortede gearstang og tilbage igen. Døråbningsstropper understreger det puristiske og sportslige interiør. Som option kan du også fravælge audio- og kommunikationssystemet – så er der slet ikke noget, der kan aflede din opmærksomhed fra den rendyrkede kørsel.
Kombiinstrumentet med de – typisk 718 – tre runde instrumenter og central omdrejningstæller forsyner hurtigt føreren med alle relevante informationer. Skiverne er sorte, mens viserne og stregerne på skalaerne er hvide, og det samme gælder for det analoge og digitale stopur (en del af Chrono-pakken) på instrumentpanelet. Midten af omdrejningstælleren er prydet af Spyder-modelbetegnelsen.
Pynteelementerne på instrumentpanelet og midterkonsollen er lakeret i karrosserifarven. Læderinteriør med udvidet omfang af læder, syninger og Alcantara® fås som ekstraudstyr. Optisk highlight: Den lakerede pynteliste på instrumentpanelet i eksteriørets farve går igen på dørene. Der fås også en interiørpakke med elementer af børstet aluminium i sort.
I forbindelse med læderinteriør kan man som ekstraudstyr vælge pyntesyningspakker, der skaber en kontrast i interiøret. De fås enten i sølvfarve, rød eller gul og omfatter også Spyder-modelbetegnelse på hovedstøtterne samt døråbningsstropperne. Farven på selerne kan ligeledes tilpasses individuelt som ekstraudstyr.
En henvisning til 718 Spyders historie: interiørpakken Spyder Classic (ekstraudstyr) i bordeauxrød-sort. Som ekstraudstyr kan farverne også vælges til kalechen, og de suppleres af et udvidet omfang af sort Alcantara® og pyntelister lakeret i GT-sølvmetallic.
Sæderne i den nye 718 Spyder afspejler også dens sportslige ambitioner. Indtrækket er på alle sædevarianter af sort læder, mens sædernes midterstykke er betrukket med Alcantara®. På hovedstøtterne er der en broderet Spyder-modelbetegnelse med forskellig farve på syningen afhængigt af udstyrsvarianten.
Sportssæder Plus
Sportssæderne Plus giver optimal støtte med deres sportslige og stramme polstring og forhøjede sidestykker. Ryglænet kan indstilles elektrisk, mens sædehøjden og længdepositionen kan indstilles mekanisk.
Adaptive sportssæder Plus
De adaptive sportssæder Plus går skridtet videre. De supplerer sportssæderne Plus med en elektrisk 18-vejs-indstilling. Det betyder, at sæderne kan tilpasses optimalt til dine behov, når det gælder sædehøjde, sæde- og ryglænshældning, sædedybdeindstilling, indstilling i længderetningen og 4-vejs-lændestøtte. Derudover kan sidestykkerne på sædehynden og ryglænet indstilles individuelt. For en præcist tilpasset sideføring i sving samt mere komfort på lange strækninger.
Skålformede sportssæder
Fås som ekstraudstyr: skålformede sportssæder med nedklappelige ryglæn, integreret sideairbag og manuel længdeindstilling. Sædeskålen er fremstillet af glas- og kulfiberforstærket kunststof med en overflade af kulfiber.
Komplet skålformede sæder
De komplet skålformede sæder er fremstillet af kulfiberforstærket kunststof (CfK) i kulfiberlook. Dermed giver de en særligt god sideføring samtidig med en minimal vægt. Indstillingen i længderetningen foretages manuelt, mens højdeindstillingen er elektrisk.