Ekstra luftindtag, lameller, øget downforce: 718 Spyder RS leverer begejstring i højeste potens – også takket være bilens flyline, som er typisk i forbindelse med centermotorer, og de karakteristiske streamlinere.
Letvægtskaleche.
718 Spyder RS er ikke en lukket sportsvogn, som du kan køre i uden tag – den er en åben kurvejæger, som du også kan køre i med lukket tag. Den 2-delte manuelle letvægtskaleche med to stramt opspændte finner kan tages helt af, bruges som solsejl eller som solsejl med beskyttelse mod vejret. Du kan også opbevare den derhjemme i stedet for i kalecheboksen. Det reducerer vægten med op til 15 kg i forhold til 718 Spyder. Den fås med røde eller grå kanter eller helt i sort.
Bagklap med streamlinere.
Typisk for en Porsche Spyder: De karakteristiske streamlinere bagpå fortsætter rent optisk formen fra de sorte styrtbøjler. Et umiskendeligt look, som fremkalder minder om silhuetten fra en af modellerne fra fortiden. Overdelen af huset til den tredje stoplygte mellem streamlinerne er i forbindelse med Weissach-pakken udført i kulfiberstruktur – præcis som afdækningen til styrtbøjlerne.
Ekstra luftindtag på siderne.
Bag fører og passager og under kalechefinnerne er der placeret procesluftindtag i sortlakeret CfK. Resultatet: en forbedring af fartvindens tryk, som forsyner motoren med ekstra luft via en Airbox, så bilen får endnu mere motorsportskarakter. I forbindelse med Weissach-pakken er luftindtagene fremstillet i kulfiberstruktur.
Fronten.
Den markant udformede frontspoilerliste giver med sin ekstra spoilereffekt foran hjulkasserne en større aerodynamisk downforce på forakslen. Det centrale luftindtag i fronten optimerer aerodynamikken yderligere og leder luftstrømmen opad gennem luftudtaget foran frontklappen.
CfK-skærme med lameller.
De øverste åbninger (lameller) i skærmen, der er lavet af kulfiberforstærket kunststof (CfK), samt den nyudformede frontspoilerkant med blades i siderne, som der strømmer luft rundt om, optimerer udluftningen af hjulkasserne. Resultatet er, at overtrykket i hjulkassen reduceres, hvilket giver mere downforce.
NACA-luftindtag.
Trodser ihærdigt modvinden: Frontklappen af særligt let kulfiberforstærket kunststof (CfK) i bilens farve. De sorte NACA-luftindtag forbedrer afkølingen af bremserne – og gør det tydeligt for enhver: Denne Spyder bærer ikke forkortelsen RS uden grund. I forbindelse med Weissach-pakken understreger frontklappen i kulfiberstruktur – fås som ekstraudstyr også delvist lakeret – yderligere motorsportsgenerne.
Fast hækspoiler.
Den faste hækspoiler mellem de tonede baglygter er større end på 718 Spyder og betoner således i endnu højere grad det performanceorienterede design. I den GT-typiske udformning leverer den aerodynamisk balance til bilen – også når taget er åbnet. I forbindelse med Weissach-pakken udgør kanten – den såkaldte Gurney Flap – i kulfiberstruktur en særligt sportslig afslutning.
Den nederste del af bagenden med diffusor.
Formfuldendt supersportsvognsteknologi: Den nederste del af bagenden i sort med diffusor inklusive finner accelererer luftstrømmen bagest på undervognen og forstærker dermed den såkaldte Venturi-effekt. 718 Spyder RS suger sig ned til vejbelægningen for at skabe yderligere downforce på bagakslen.
Sportsudstødningssystem.
Den store volumen i letvægts- og sportsudstødningssystemet i ædelstål med lyddæmper og to afgangsrør i ædelstål, der er rykket væk fra hinanden, reducerer udstødningsmodtrykket, mens lyden frigiver utallige endorfiner. I forbindelse med Weissach-pakken er afgangsrørene udført i titan og minder om optikken på den nye version af Porsche 935 fra 2018.
Fælge.
De 20” sportsdæk på 718 Spyder RS er præstationsorienteret dimensioneret for at give en stor kontaktflade og masser af grip¹. Dertil hører: De særligt lette 20” smedede 718 Cayman GT4 RS-aluminiumsfælge med ”RS”-logo på centermøtrikken. Og for at spare endnu mere vægt fås i forbindelse med Weissach-pakken også 20” smedede 718 Cayman GT4 RS-magnesiumfælge. Begge fælgvarianter er tilgængelige i forskellige lakeringer – fx i al uminiumsilkeglans.
¹På grund af den lille profildybde er der øget fare for akvaplaning på våd vej.