Ideen bag Panamera

For et par år siden ændrede alt sig pludseligt, når det gjaldt limousiner. Stor og tung og tykt polstret gjaldt pludselig ikke længere. Der skete noget på vejen – ret hurtigt og dynamisk: En sportsvogn dukkede op. En sportsvogn med fire sæder, en umiskendelig silhuet og præstationer, som man ellers kun kendte fra en Porsche.

Panamera. Den ændrede alt. Men i særdeleshed dem, der kører limousine. Sportsånden – både på jobbet og privat – har fundet sit automobile modstykke. Modet til ydelse har fundet sin modydelse.

Nu videreføres forandringen. Fremad. Der sker noget på vejen igen. Til sportslige førere – og deres sportslige passagerer – har vores ingeniører og designere bygget den næste Panamera. Med modet til en ny generation.

Med ideen bag Panamera går vores ingeniører deres egen vej. Ved at kombinere ting, der opfattes som modsætninger: præstationer og komfort, dynamik og effektivitet, arbejde og familie. Og samtidig forblive tro mod vores rødder – fx med tændingslåsen til venstre for rattet og den centralt placerede omdrejningstæller – kort sagt: med det typiske Porsche DNA.

Den nye generation af Panamera er optimalt forberedt til vejen. Og til dine forestillinger om en moderne sportsvogn. De nye Panamera Executive-modeller byder på endnu mere spillerum, fx til arbejde eller afslapning: med endnu bedre pladsforhold og komfort ved bagsædet.

Undervognsreguleringssystemer som Porsche Dynamic Chassis Control Sport (PDCC Sport) Porsche 4D-Chassis Control, 3-kammer-luftaffjedringen eller bagakselstyringen intensiverer køreoplevelsen. Assistentsystemer som Porsche InnoDrive gøre kørslen mere sikker og afslappet. Alle nye modeller er digitalt fuldt opkoblede med Porsche Connect. Altså det, man har brug for, når man er på vej ind i fremtiden.

Alle Panamera-modeller oplyser vejbanen med LED-forlygter, som ekstraudstyr desuden med LED-Matrix Beam inklusive Porsche Dynamic Light System Plus (PDLS Plus).

Den nye Panamera. Mod ændrer alt.

Modelinformation