Ideen bag Panamera Sport Turismo

Foran dig holder en sportsvogn, som fører alt det ud i livet, som du har brug for for at komme videre. På jobbet. I dagligdagen. Og på alle andre tidspunkter. Projekter i skuffen? Steder, som du altid har haft lyst til at besøge? Sportslige målsætninger, som ikke er opfyldte? Nu gælder det bare om at komme afsted.

Gå i gang, sæt i værk, få det klaret. Det er princippet bag Panamera Sport Turismo. Den er karakteriseret ved udpræget sportslighed, stor anvendelighed i dagligdagen og et design, som ikke kun sætter nye standarder hos Porsche. Et segment? Det har den ikke. Og slet ikke en niche. I stedet erobrer den straks vejbanen.

Den drives af en ny generation af kraftfulde motorer. Dens drivkraft er modet til at sætte sig ud over konventionerne. En ægte Porsche? En atypisk Panamera? Den nye Panamera Sport Turismo står først og fremmest for sig selv.

Den er bygget til mennesker, som ikke venter på, at andre siger, at det går videre nu. Til alle dem, der har modet til at sætte i gang. Helst med det samme.

Den nye Panamera Sport Turismo. Mod som drivkraft.

De nye Sport Turismo-modeller viser præcist det, som Panamera står for: Performance og komfort er ikke modsætninger, men udgør en samlet enhed. Dynamik og effektivitet er heller ikke modsætninger – at øge begge dele samtidigt er drivkraften for vores ingeniører.

Og det er jo fint nok. Men som Sport Turismo går den nye Panamera et skridt videre – ikke kun med designet. I stedet for at søge kompromiser forener den job, familie, fritid og køreglæde i en dynamisk pakke, som ikke findes andre steder. 4+1-sædekoncept. Stor hovedhøjde og benplads. Stor bagagerumsvolumen – til præsentationsmapperne, til kulfiberracercyklen, til rejsebagagen. Eller til mødet med en særligt vigtig person: dig.

Undervognsreguleringssystemer som Porsche Dynamic Chassis Control Sport (PDCC Sport) eller bagakselstyringen intensiverer køreoplevelsen – og sikkerheden. Assistentsystemer som Porsche InnoDrive gøre kørslen mere sikker og afslappet. Alle Panamera Sport Turismo-modeller er digitalt fuldt opkoblede med Porsche Connect. Altså det, man har brug for, når man er på vej ind i fremtiden.

Den stærkeste drivkraft nogensinde. Drømme. Og modet til at føre dem ud i livet.

Modelinformation