Udvendigt design

For os handler det altid om ikke blot at følge nye trends, men at overhale dem. Ikke blot at komme ind i hovedet på folk, men også komme ind i deres hjerter. At konfrontere det sædvanlige med det usædvanlige. Og det flygtige med det vedvarende.

Det er vores stil. Porsche stilen. Derfor ændrer vi ikke på recepten. Vi forfiner derimod ingredienserne. På 911 Turbo kan det fx ses på den nye front med de ligeledes nye forlygter samt de sorte airblades. Den er kraftfuldt udformet og understreger bilens dynamik. LED-forlygterne med 4-punkts dagskørelys er standardudstyr på alle modeller.

Dørhåndtagene er integreret endnu mere harmonisk i bilen, og de smedede fælge er endnu mere elegante.

Bagpå tiltrækker gitret med de vertikale lameller sig opmærksomhed. Det samme gør de tredimensionelle baglygter, reflekserne, der er integreret i luftudtagene, og de kraftfuldt udformede dobbelte afgangsrør.

Alle fornyelserne får 911 Turbo til at fremstå endnu mere præcis, fokuseret og skarp. Naturligvis også som cabriolet med sin lette, men alligevel yderst stabile stofkaleche med støtteelementer i magnesium.

Modelinformation