LARS LIEBST HAR GENNEM MERE END 20 ÅR VIST VEJEN FOR DANMARKDS STØRSTE
TURISTATTRAKTION, SOM ALDRIG HAR VÆRET EN BEDRE FORRETNING END NU.
VI HAR TALT MED DEN 60-ÅRIGE DIREKTØR OM AT STARTE SIN KARRIERE PÅ
TURNE MED ET VERDENSBERØMT BAND, OM AT VOVER ET TIVILI I FORFALD – OG OM AT REJSE DET IGEN.

Tivoli direktøren

4,6 millioner. Så mange besøgende gik i 2016 gennem portene i Tivoli, hvilket endnu en gang gjorde den historiske park i midten af København til Danmarks mest populære turistattraktion. En del af successen skyldes den særlige magi, som har gjort den 174 år gamle have til en af verdens mest berømte. Men langt det meste skyldes den kurs, som direktør Lars Liebst satte, da han overtog chefstolen i 1996. Dengang var Tivoli i en elendig forfatning, og flere år med tocifrede underskud havde udhulet pengekassen og truede med at lukke forretningen. “Der var to typer gæster dengang. Der var bedsteforældrene, og så var det bedsteforældrenes børnebørn. Og der kom færre og færre af dem. Forretningen kørte med dundrende underskud, og forlystelserne var slidt ned, fordi der ikke havde været penge til at vedligeholde dem. Alt pegede den forkerte vej,” fortæller Lars Liebst.

Men fynboen, som sidste år kunne fejre 20-års jubilæum som tivolidirektør, lod sig imidlertid ikke skræmme, for det var ikke en hvilken som helst virksomhed, han blev spurgt om at overtage. “Det var jo Tivoli. En stolthed. Et stykke kulturhistorie, som var kendt over hele verden, og hvor jeg havde nydt at komme som barn og senere med mine egne børn. Ligesom mange andre mennesker var mit forhold til Tivoli baseret på oplevelser gennem et helt liv, og jeg var slet ikke i tvivl om, det kunne gøres bedre. Men
der skulle fornyelse til.”
Lars Liebsts karriere startede i en helt anden boldgade. Før han fyldte 18 år havde han stiftet sit eget firma, som arrangerede koncerter i Svendborg. Det var sådan noget som Gasolin og Gnags, men da han en dag mødte det amerikanske rock- og countryband Dr. Hook tog livet en gevaldig drejning for den unge mand. “De skulle spille i det, som dengang hed Fyens Forum, og jeg var ude at hænge nogle plakater op, da jeg tilfældigt stødte på bandet. Det viste sig, at deres tekniker havde været ude for et trafikuheld og var kommet til skade, og så spurgte de mig, om jeg ikke kunne hjælpe. Jeg var på det tidspunkt med i et band, hvor jeg netop stod for lys og scene, så efter at have vendt den med min far, sagde jeg ja,” fortæller Lars. Da koncerten var overstået, blev han spurgt, om han ikke ville med videre på turneen, og efter at havde sikret sig, at han stadig kunne nå sine eksamener hjemme i Svendborg, sagde Lars ja til jobbet og rejste så gennem det meste af Europa med det berømte band. “Efter min studentereksamen ringede de til mig igen, og denne gang ville de have mig med på en helt ny turne. Det er jo et fantastisk tilbud, når man er 19 år gammel – og så fløj jeg til San Francisco.”

Livet på landevejen med et af tidens store bands var en hård, men bestemt også lærerig tid for den unge dansker, som blev kaldt ’nøgteristen’ af bandets andre medlemmer. “Det var et på mange måder kaotisk liv, hvor der både var til gården og gaden. Men jeg lærte tidligt, at jeg blev nødt til at være godt forberedt, hvis tin-gene skulle spille perfekt. Og det var nemmere at være forberedt, hvis man fik sin nattesøvn,” forklarer han. Han har aldrig spillet et eneste instrument og skulle egentlig have været jurist, men det interesserede Lars at sidde i baggrunden og trække i trådende og få logistikken til fungere og ikke mindst økonomien til at hænge sammen. Han tog en uddannelse som lysdesigner og scenemester i New York, før han drog tilbage til Danmark. “Jeg holdt meget af San Francisco, men New York var et hårdt sted dengang, så da jeg var blevet uddannet, besluttede jeg mig for at rejse hjem igen.” Sammen med to skuespillere stiftede Lars Liebst som bare 26-årig Grønnegårds Teatret i København, hvor han de næste 14 år fungerede som teaterdirektør. Og samtidig underviste han på Statens Teaterskole, hvor han sidenhen blev konstitueret rektor. Da Lars Liebst i 1996 blev ansat som direktør for Tivoli, havde han således flere års erfaring i en branche præget af kultur og traditioner, men hvor fornyelse er altafgørende, hvis man vil overleve. “Bestyrelsen gav mig egentlig frie hænder til at ændre på alt, hvad jeg ville. Men selvom der var så mange ting, der åbenlyst ikke fungerede, var der en tidsånd som egentlig sagde, at man ikke måtte lave noget om. Der var masser af holdninger til Tivoli, igen fordi så mange mennesker havde oplevelser forbundet med stedet,” forklarer Lars Liebst og giver et godt eksempel. “Kort efter jeg var blevet udnævnt som direktør, var jeg ude at køre en tur med min far og min ældste søn. Vi taler om Tivoli, da min søn pludselig siger ’far, du må love mig, at Baljerne er den første forlystelse, du gør noget ved, for de ser jo forfærdelige ud’. Hvorefter det lyder tørt omme fra bagsædet: ’Hvis du gør det, bliver du gjort arveløs.’ Når nu min far sagde sådan, så skyldtes det, at han engang havde kysset en kæreste i Baljerne. Samtidig konstaterede min søn jo bare, at tingene efterhånden var blevet totalt nedslidte. Det var en meget fin beskrivelse af mit dilemma.”
Noget af det første, Lars Liebst fik sat i værk var Fredagsrock. De gratis koncerter på Plænen med alt fra The Smashing Pumpkins til Sting trak masser af nye, unge gæster ind i den gamle have. Dernæst udvidede han sæsonen med temaaktiviteter som Jul i Tivoli og Halloween i Tivoli og fik på den måde vækket alle børnefamilierne. “Ikke alle syntes om idéen med at åbne haven udenfor sæsonen. Men det var trods alt svært ikke at se det tossede i, at et stort stykke land midt i København, lige over for Hovedbanegården, holdt lukket otte måneder om året,” siger Lars og fortæller, at den megen tvivl og skepsis forsvandt i takt med, at besøgstallet steg og økonomien blev bedre. Men hvorfra kom inspirationen til de mange nye tiltag? “Fra mine børn, blandt andet,” lyder svaret.

“Jeg kan huske, at min ældste søn havde nogle kammerater med hjem, og så sad vi i køkkenet og talte om, hvad Tivoli manglede, og hvad der kunne laves om. Jeg gik også mere systematisk til værks og fik lavet en stor undersøgelse blandt alle dem, som ikke kom i Tivoli og fandt ud af hvad der skulle til, for at få dem ind i

haven.”

Det handlede om at balancere på knivsæggen mellem fornyelse og tradition, hvis Tivolis historie skulle fortsætte. “Traditionerne var hellige, men uden fornyelse ender man med at blive et museum,” siger Lars Liebst. Og tivolidirektøren måtte ironisk nok søge tilbage til begyndelsen for at sætte kursen mod fremtiden. “Jeg gik på opdagelse i arkiverne, hvor jeg fandt et ældgammelt interview med Tivolis grundlægger, Georg Carstensen. Det var fra 1845, og til skribenten sagde han blandt andet: ’Tivoli bliver aldrig færdigt’. Aha, tænkte jeg. Det var jo netop sådan, vi alle sammen skulle tænke,” forklarer Lars. “Det gik op for mig, at de få gange, Tivoli havde været i problemer, var det fordi, at man rent udviklingsmæssigt var gået fuldstændig i stå. Det var det, som skete i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne, da jeg kom til. Tanken om, at Tivoli hele tiden skal udvikle sig og være innovativ har hjulpet os alle til at give en fælles forståelse af virksomhedens DNA,” forklarer Lars. “Og ingen kan være skeptiske, for det er jo selveste Tivolis grundlægger, som har sagt det.”

Og Georg Carstensen oprindelige idé om, at hans Tivoli skulle være mangfoldig og ramme alle generationer, trives i dag bedre end nogensinde. De unge tager til Fredagsrock, Pjerrot, Pipi Langstrømpe og Rasmus Klump underholder børnene, de ældre nyder den klassiske musik og de fascinerende haveanlæg, og så er der alle de attraktive spisesteder til businessfolket. Da Lars Liebst overtog direktørposten havde 16.000 abonnenter årskort til Tivoli – i dag er tallet steget til over 280.000. Der åbnes jævnligt nye forlystelser, så som tre-i-én-forlystelsen Fatamorgana, som åbnede i 2016 og er den første af sin art til at kombinere to forskellige karruseller og radiobiler. Haven rider naturligvis også på den digitale bølge med den officielle Tivoli-app, som både holder styr på årskort, billetter til forlystelser og programmer, ligesom der aktuelt er investeret et tocifret millionbeløb i en patenteret Virtual Reality-teknologi, som i 2017-sæsonen skal sende oplevelsen af Dæmonen til nye højder. På det officielle website finder du alt fra medarbejderanalyser, som viser en historisk høj tilfredshed blandt Tivolis omkring 2.800 ansatte, ligesom det også oplyses, at man sidste år udskiftede over 4.600 glødepærer med de mere klimavenlige LED-pærer (!). Til efteråret åbner Tivoli Corner, et helt nyt, stort madmekka, som også vil rumme udvidelsen af det eksklusive Nimb Hotel – og så er man i fuld gang med at planlægge det store jubilæum i 2018, hvor Tivoli runder 175 år.

Men hvad er egentlig det sjoveste ved Tivoli? “Rutschebanen, naturligvis,” svarer direktøren. “Det er en af vores ældste forlystelser, men den er klart den mest populære. Sådan har det altid været. Nogle ting ændrer sig aldrig.”