URBAN JÜRGENSEN HAR I NÆSTEN 250 ÅR FREMSTILLET URE EFTER ÆDLE PRINCIPPER, OG RESULTATERNE
ER SMÅ IKONISKE KUNSTVÆRKER. PORSCHE MAGASIN MØDTE DEN PASSIONEREDE DIREKTØR
SØREN JENRY PETERSEN TIL EN SNAK OM TRADITIONELT HÅNDVÆRK OG IKONISK DESIGN.

Rendyrket urkunst

Håndgraveret sølvskive. Håndslebne visere. Evighedskalender. Guldbøsninger og polerede skruer. Du skal ikke være kender for at fornemme, at urene fra Urban Jürgensen er helt specielle. De er klassiske og meget elegante i designet, men også med en vis tyngde, som du vil bemærke, hvis du får lov at holde ét i din hånd. “Det er fordi, det er et guldur,” forklarer Søren Jenry Petersen. Det er hans ur, jeg sidder med. Sørens allerførste Urban Jürgensen, faktisk. Købt længe før han blev direktør for det næsten 250 år gamle danske urmærke. Han fortæller detaljeret og med tydelig stolthed om mærkets historie, om grundlæggeren og om dennes geni af en søn, som satte dagsordenen for verdens urmagere i 1800-tallet. Om at holde fast i sin originalitet. Og ikke mindst om det fascinerende håndværk, som ligger bag de eksklusive og kostbare ure, som ligger på bordet foran os i Porsche Center Sjællands kundelounge. Et fællestræk er den særlige skive, som dels er af rent finsølv, dels er håndgraveret i forskellige mønstre, hvilket giver det karakteristiske design.

“Man siger, at 80 procent af uret er skiven,” siger Søren og fortæller om den tidskrævende proces, det er at få sølvskiverne gjort til små kunstværker. Kun de bedste gravører er i stand til at skabe de helt rigtige mønstre, og det endda med ældgamle og håndbetjente Guilloché-bænke trukket af læderremme. Der skal nemlig fingerspitzgefühl til at føre gravørnålen i det bløde sølv, og det kan ingen moderne maskine klare. “Sidste år lancerede vi en serie med det, man kalder for en Grenache-skive – en overfladeteknik fra 1860'erne. I stedet for at printe tallene på skiven, så graverer vi dem ned i sølvskiven, hvorefter graveringerne udfyldes med lak. Når lakken er hærdet, polerer vi skiven helt glat. Herefter tager vi et pulvermiks af rent nysølv så fint, at det ligner mel, og som er blandet op med salte og olier. Vi dypper en børste af fint hestehår ned i blandingen og børster herefter skivens overflade i et sted mellem 12 og 18 minutter. Dette skaber en elektrokemisk reaktion og danner en masse små kugler. Det giver et helt unikt design og en enestående overflade, som ingen moderne teknikker kan kopiere. Og så frembringer det unikke skiver hver gang, da de kun kan laves enkeltvis.”

Urban Jürgensen går helt tilbage til 1773, da firmaet blev grundlagt i København. Urban Jürgensen, søn af grundlægger Jürgen Jürgensen, var et genibarn, som i en alder af 13 år talte fire sprog og studerede matematik, fysik og astrofysik på Københavns Universitet. Han blev urmager og drog på dannelsesrejse rundt i Europa, hvor han mødte et utal af urmagere med hver sin forestilling om, hvordan et ur skulle konstrueres. Frustreret over, hvad han havde oplevet, satte han sig ned og skrev værket ’Tidens nøjagtige måling ved brug af ure’, som i dag anses som en af urmagerfagets grundbøger. “Det var en slags doktorafhandling, som i detaljer beskrev, hvorledes et mekanisk urværk efter Urban Jürgensens videnskabelige teorier burde konstrueres. Den blev basislæsning for urmagere og havde samme standardiserende indflydelse, som da Væltepeteren og andre sære konstruktioner blev til den cykel, vi kender i dag,” forklarer Søren Jenry Petersen.

Urban Jürgensen & Sønner opbyggede fabrikker, eller atelierer,,som det hedder i urenes verden, i både Danmark og Schweiz op,gennem 1800-tallet, før den sidste af de fire Jürgensen-generationer,døde i 1912. Herefter havde firmaet skiftende ejere, før det,i 1985 blev købt af den schweiziske urmager Peter Baumberger, som videreførte Urban Jürgensens traditioner om kunstfærdigt håndværk og traditionelle materialer. Efter Baumbergers død i 2010 blev Urban Jürgensen overtaget af den tyske Dr. Helmuth Crott, og det var under jagten efter en mere permanent ejer, som havde de økonomiske kræfter og passionen til at drive det gamle urmærke videre, at Søren Jenry Petersen rent tilfældigt kom ind i billedet. “Jeg stod hos min urmager i København, da jeg fik at vide, at man søgte nye ejere. Jeg havde selv et Urban Jürgensen-ur og kendte til den fascinerende og utrolig imponerende historie, og det lykkedes mig at finde en kreds af danske investorer, der kunne se de samme muligheder i projektet som mig selv,” siger Søren.

I dag er Urban Jürgensen således tilbage på danske hænder, og traditionerne føres videre i samme ånd som grundlæggerens. Som så mange andre topmærker holdes det årlige produktionsantal hemmeligt, men med 15 ansatte og så tidskrævende fremstillingsprocesser kan man næppe kalde det for masseproduktion. Firmaet har stadig logbøger fra det hele begyndte i 1773, hvilket betyder, at man altid kan gå tilbage og slå ure op på deres referencenumre. Og for direktøren handler det om at bruge fortiden til at bringe firmaet ind i fremtiden. “Der er vigtigt, at vi holder os til det håndværk, som Urban Jürgensen blev så anerkendt for. Der findes allerede mange fabriksfremstillede ure, og der findes mange moderne teknologier og materialer – men ikke i vores ure, og svaret er netop, at så ville det ikke være et Urban Jürgensen. Hvorfor vige fra næsten et kvart årtusindes erfaring til fordel for moderne materialer, som vi ikke ved, hvordan opfører sig om 100 og 200 år – som vores ure nemt holder? Hvis ikke man holder fast i sin originalitet, så bliver man aldrig ikonisk,” forklarer Søren og bruger den klassiske Porsche 911 som eksempel.

“En af grundene til, at jeg er vild med Porsche, er den her vedvarende insisteren på at perfektionere noget, som i bund og grund er godt nok. Og holde sig til sin originalitet, ikke mindst. Det er langtfra nogen hemmelighed, at Porsche gennem tiderne er blevet kritiseret for deres konstruktion med motoren det forkerte sted. Men prøv så at se dem i dag. En Porsche er jo den eneste sportsvogn, enhver dreng kan tegne,” siger Søren og betragter den klassiske, grå Porsche 911 fra 1970, som vi har kørt i fotostudiet i dagens anledning. Han sætter sig ind i den, tager fat om rattet og betragter de mange detaljer i kabinen. “Det handler om den bevidste selvforståelse af, hvad vi står for, og hvor vi kommer fra. Hvordan vi laver vores produkter, og hvor vi fokuserer, når de skal udvikles og finpudses,” siger han og kigger op. “Det oser jo ud af en Porsche, at der ikke er én eneste spændeskive i sådan en gammel 911, som ikke har været testet og finpudset af et helt hold ingeniører. Djævlen ligger i detaljen.”