SIDEN FØRSTE GENERATION HAR PORSCHE CAYENNE VÆRET SKABT
TIL DE ENTUSIASTER, SOM IKKE VIL LADE PRAKTISKE BEHOV OG UDFORDRENDE
OMGIVELSER BEGRÆNSE DEN DAGLIGE FORNEMMELSE AF SPORTSVOGN.
VI TOG DEN EKSTRA SPORTSLIGE CAYENNE GTS MED RUNDT I DANMARK.
UD PÅ DE FRIE LANDEVEJE, TIL DE BLÆSENDE KYSTER OG GENNEM FORÅRETS
SPIRENDE SKOVE FOR AT OPLEVE DEN ULTIMATIVE ALLROUND-KØREGLÆDE
SOM KUN EN SUV FRA PORSCHE KAN LEVERE.

Catenne GTS on tour

Nordsjællands skoveje er fugtige om morgenen. Men for en SUV udviklet af Porsche, er grus, mudder og vandhuller ingen udfordring. Især ikke, når der står GTS bag på den kraftfulde Cayenne. Kortfattet betyder de tre bogstaver, at du har 440 hestekræfter til rådighed fra den 3,6-liters V6-biturbo, og takket være frihøjden og det variable firehjulstræk, som kan fordele momentet dynamisk mellem for- og bagaksel, sender den dig gennem naturens forhindringer uden besvær. Men ikke uden musik. Sportsudstødningen med de to dobbelte, sortlakerede afgangsrør får fuglene til at lette fra trækronerne – og det er blot én af de mange features, som er standard på en GTS. En anden er de knivskarpe bixenon-forlygter med Porsche Dynamic Light System, som følger vejens krumninger og effektivt oplyser den mørke skov foran dig.

Vi forlader den vilde natur og får atter asfalt under de 20-tommers RS Spider Design-hjul. GTS befinder sig godt på de snoede midtsjællandske landeveje. Dette takket være en mere sportslig opsætning af Porsche Active Suspension Management (PASM), der sammen med traditionelle stålfjedre sænker bilen 24 millimeter. Det giver både bilen et mere dynamisk udtryk, men øger samtidig den fornemmelse af sportsvogn, du i forvejen oplever i enhver Cayenne. Vil du gøre spændet mellem sport og komfort endnu større, er det blot at vælge luftundervognen (69.227 kr.) med de seks forskellige kørehøjdeindstillinger, som sammen med PASM-systemet sørger for at minimere bilens bevægelser i kurver og sving. Du kan skifte mellem funktionerne Komfort og Sport – og med Sport Chrono-pakken (15.062 kr.) desuden Sport Plus-programmet, som tager den sportslige oplevelse til nye højder.

0-100 kilometer i timen klares på 5,1 sekunder med Sport Chrono-pakken. Topfarten er 262 km/t. Med disse præstationer bliver motorvejstilkørslen til en affyringsrampe. Mellem hænderne har vi et tykt sportsrat, som bliver endnu bedre at gribe om, når det er svøbt i Alcantara (9.162 kr.). Også de 8-vejs justerbare GTS-sportssæder har Alcantara-indlæg som standard, men du kan også vælge de 18-vejs justerbare adaptive sportssæder (37.430 kr.), som tilfører en ekstra grad af komfort til de lange stræk. En komfort, som vi nyder, mens vi svæver henover Fyn. Her er det tid til at nyde den sublime lyd fra de 14 højttalere og 545 watt kraftige BOSE Surround Sound System (26.712 kr.), mens den intelligente luftundervogn nu har forvandlet sportsvognen og offroaderen til en limousine.

Vi drejer af og fortsætter turen på de jyske landeveje. Sætter kursen mod vandet, stranden og den friske havluft. Finder en havn, hvor giver vi Cayenne GTS et velfortjent hvil, mens vi betragter bådejerne gøre deres skibe klar til sæsonen. Vi har ingen båd at trække i dag – men hvis vi havde, kunne vi sagtens. Cayenne GTS trækker nemlig op til 3,5 tons. Og der er mere praktisk: Den elektriske bagklap åbner op for et 670 liter stort bagagerum, som kan udvides til hele 1.780 liter, hvilket giver plads til golftaskerne eller oppakning til en weekend i naturen. Og nok er Cayenne GTS en sportsvogn, som helst vil videre med det samme – men den er også klar med en hjælpende hånd. Tryk bare på knappen i bagagerummet, som sænker læssehøjden med 52 millimeter og gør det nemmere at pakke bilen til endnu en udflugt.

Findes der nogen mere komplet SUV? Næppe. Cayenne GTS giver dig hele pakken. Det er en rå og terrængående SUV med imponerende offroad-egenskaber, Det er en hurtig, underholdende og fokuseret sportsvogn. Og det er en luksuriøs, praktisk og rummelig familiebil med et suverænt komfortniveau. Dit humør og behov bestemmer. Porsche Cayenne GTS fås i Danmark til priser fra 1.924.575 kroner inklusive moms og afgifter. Modellen kan bestilles hos Danmarks to autoriserede Porsche Centre, Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland.