Porsche Approved-garantien omfatter alle komponenter på din Porsche og byder på en service på niveau med vores nybilsgaranti. Som udgangspunkt har Porsche Approved-garantien en løbetid på minimum 12 måneder. Men vores garantier kan naturligvis forlænges. Det er dog en forudsætning, at din Porsche maksimalt er 14 år gammel, og at den har kørt mindre end 200.000 km. På den måde sikrer vi din Porsche i op til 15 år. Hvis din Porsche er yngre end 13 år, har du også mulighed for at vælge en løbetid på 24 måneder. Og selv om du har købt din bil uden Porsche Approved-garanti, eller garantien allerede er udløbet, kan du efter en teknisk og optisk kontrol og klargøring i henhold til Porsche Approved-standarderne købe den i dit Porsche Center. Hos din Porsche Partner kan du få information om de enkelte trin.

Vi giver dig følgende løfter: 

  • Verdensomspændende gyldighed
  • Kan gøres gældende i et hvilket som helst Porsche Center
  • Løbetid fra 12 til 24 måneder efter eget valg
  • Dækning af alle komponenter
  • Ingen selvrisiko
  • 100 % dækning af arbejdsløn og materialeomkostninger op til bilens aktuelle værdi
  • Ingen kilometerbegrænsning i løbetiden
  • Dækning af Porsche biler, der er op til 15 år gamle
  • Udelukkende anvendelse af originale Porsche dele
  • Ubureaukratisk afvikling
  • Mulighed for forlængelse og overdragelse ved privatsalg eller ved salg inden for Porsche forhandlerorganisationen

 

Vores omfattende udbud af ydelser og den deraf følgende garantibeskyttelse skal tilfredsstille dine ønsker til enhver tid. Med til dette hører for os at se også helt åbent og utilsløret at sætte ord på, hvad en Porsche Approved-garanti ikke dækker, og hvorfor det forholder sig sådan. I takt med at en Porsche bliver ældre, kan der opstå optiske og akustiske forandringer, som ikke reducerer funktionaliteten (fx brugsspor på læderet). Desuden er visse dele på bilen udsat for aldring og et naturligt slid. Af den grund er det vigtigt, at du med jævne mellemrum sørger for at få din bil vedligeholdt og serviceret. Optiske og akustiske forandringer samt aldring og slid er ikke materielle mangler og er dermed ikke omfattet af garantien.

Følgende er underlagt aldring og slid: 

  • Viskerblade
  • Dæk
  • Bremsebelægninger og bremseskiver
  • Støddæmpere
  • Koblingsnav og -trykplade
  • Drivremme inklusive vende- og spænderulle
  • Tændrør
  • Batterier
  • Ekspansionsbeholdere PDCC
  • Kølemiddel
  • Alle lyskilder (med undtagelse af xenon- og LED-lygter)
  • Alle filtre, væsker, olier og smøremidler