Det handler om at slippe hestekræfterne løs på en rigtig racerbane, mens duften af varmt metal kildrer dig i næsen, g-kræfterne fikserer dig i førersædet og du flytter dine grænser under kyndig vejledning af vores professionelle instruktører. Vi kalder det Porsche On Track.
Hvad er Porsche On Track?
Der er få oplevelser, som er mere intense, end når du mærker adrenalinen pumpe gennem blodårerne, og du tager din bil til den yderste grænse på en rigtig racerbane. I 2022 planlægger vi en serie af fantastiske heldagsevents på flere forskellige racerbaner. Her vil du være i fabelagtigt selskab med andre deltagere, der deler din passion, samt vores instruktører, der tæller nogle af Danmarks mest erfarne racerkørere. Med vores instruktørers hjælp, vil du blive fortrolig med ideallinjer, bremsepunkter, apex, hvordan du bruger speederen progressivt og udnytter bremserne bedst.
Porsche On Track handler ikke om at sætte den hurtigste omgangstid, men om at lære at håndtere de mange kræfter under sikre forhold og forfine din køreteknik. Derudover handler det naturligvis om at tilbringe en herlig dag med ligesindede, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med din bil under sikre forhold. For på en racerbane får en hurtig bil nemlig en helt ny dimension.
Porsche On Track er forbeholdt alle kunder med track-egnede biler. Der er et begrænset antal deltagerpladser til hvert køreevent og der er mulighed for at have kørende ledsagere/ikke kørende ledsagere med mod betaling.
For at sikre dig en plads gælder det om at få tilmeldt sig hurtigst muligt og senest to uger før hvert event. Vi stiller et passende antal instruktører og teknikere til rådighed. Det er ikke tilladt selv at medbringe instruktører eller teknikere til vores Porsche On Track heldagsevents.
Ved tilmelding til vores Porsche On Track heldagsevents bliver du bedt om at vælge en holdfarve. Blåt hold er for kørere, der ikke har kørt på den pågældende bane før og/eller er begyndere/let øvede kørere med behov for instruktion. Rødt hold er for kørere, der har kørt på den pågældende bane og er rutinerede kørere med begrænset behov for instruktion.
Af sikkerhedsmæssige årsager kan børn under 16 år ikke deltage på vores Porsche On Track heldagsevents - heller ikke som ikke kørende ledsagere eller tilskuere.
Det påhviler den enkelte deltager at sikre, at ens deltagerbil overholder banens støjgrænse.
Det er påbudt at køre med hjelm og sommerdæk på alle vores Porsche On Track heldagsevents.
Husk det rette fodtøj! Friske dæk er en forudsætning for en god og underholdende track day. Bremserne skal også være i orden. Kontakt dit lokale Porsche Center for et tilbud.
En ren racerbil er en hurtig racerbil! Med On Track Race Clean* sørger vi for, at din On Track bil bliver optimalt klargjort og gummirester, skidt og snavs effektivt renses væk. Race Clean består af:
• Vask og rengøring • Rengøring af fælge • Rudepudsning • Støvsugning og afvaskning indvendig • Afrensning af tjære- og gummirester
Pris: 1.495 kr. * Tilbuddet er ikke gældende hos Porsche Servicecenter Vejle.
Porsche On Track arrangeres af Porsche Danmark, Banevingen 6, 2200 København N. Spørgsmål til arrangementet bedes sendes via e-mail til porscheinfo@porsche.dk