911 Carrera GTS

fra kr. 2.388.320

Teknik | Konfigurer

911 Carrera GTS Cabriolet

fra kr. 2.644.772

Teknik | Konfigurer

911 Carrera 4 GTS

fra kr. 2.533.465

Teknik | Konfigurer

911 Carrera 4 GTS Cabriolet

fra kr. 2.791.115

Teknik | Konfigurer

911 Targa 4 GTS

fra kr. 2.791.115

Teknik | Konfigurer

Tekniske Data
Akselafstand: 2.450 mm
Længde: 4.528 mm Højde: 1.291 mm
Oversigt over tekniske data
Modelinformation

Ideen bag 911 GTS

Stemmen i hovedet, som opildner os. Ambitionen om at give sig fuldt ud. Den konstante sult efter mere. Det er lige præcis denne indre drivkraft, som manifesterer sig i de nye 911 GTS-modeller. GTS. Det er tre bogstaver, som vakte stor opstandelse for første gang i 1963 i 904 GTS. Og som siden da har været ensbetydende med en kombination af racerbane-performance og stor sportslighed i dagligdagen. Og som i de nye 911 GTS-modeller giver et sportsligt plus på 30 hk og 50 Nm i forhold til 911 Carrera S-modellerne. Samt masser af ekstra skarphed, når det gælder design, udstyr og køredynamik. GTS. Det er et sportsvognskoncept for alle, som ønsker sig de absolutte toppræstationer som en del af livet. Fordi de ikke kan lade være.

Læs mere

Interiør design

Interiør Hvad skal man med den indre drivkraft, hvis den ikke har en klar målsætning? Derfor er det endnu mere vigtigt med et interiør, som giver mulighed for at koncentrere sig fuldt ud om det væsentlige. Ved at stille alle de informationer til rådighed, som du har brug for under kørslen, på en måde, så man kan registrere dem i en fart. En særligt sportslig detalje i tankegangen: Mode-kontakten på GT-sportsrattet til valg mellem fire forskellige køreindstillinger. Ligesom den tydelige placering af de fem runde instrumenter og den intuitive betjening af Porsche Communication Management (PCM) inklusive onlinenavigationsmodul via bilens multitouchscreen eller stemmebetjening. Materialerne er både eksklusive og sportslige. Det første tegn: modelbetegnelsen i sort på dørindstigningsafdækningen. Og endnu et: anvendelsen af motorsportstestet Alcantara®. Det giver ekstra godt greb og anvendes på ratkransen samt på gearstangen/gearvælgeren. Desuden på dørgrebene, armlænet i dørbeklædningerne, afdækningen til opbevaringsrummet i midterkonsollen og – i Coupé-modellerne – på loftbeklædningen. Sædernes midterstykke er også udført i Alcantara®. GTS-modelbetegnelsen er desuden broderet på sædernes hovedstøtter. Bagsædet? Kan man vælge at lade bortfalde i Coupé-modellerne. GTS-interiørpakke Man kan altid give den en tand mere. Selv med ting, som allerede er kørt helt til grænsen. Beviset på det er GTS-interiørpakken (ekstraudstyr), som giver sportslige kontraster. Læderinteriøret (ekstraudstyr) med udvidet Alcantara®-omfang udvides i den forbindelse med et særligt præg i kontrastfarverne Carmine Red eller Rhodium Silver. GTS-modelbetegnelserne på hovedstøtterne er broderet i kontrastfarve. Derudover medfølger diverse pyntesyninger og PORSCHE navnet på måtterne. Sikkerhedsselerne og omdrejningstællerens skive er også udført i kontrastfarve. Og det bliver endnu mere sportsligt: med kulfiber. Det ekstra lette materiale anvendes på instrumentpanelets og dørenes pyntebeklædninger samt på midterkonsollen. Altså helt tæt på motorsporten. GTS-interiørpakken giver de nye 911 GTS-modeller en endnu mere funktionel og optisk selvstændighed. For din helt personlige udlægning af begrebet sport. Og til din helt personlige GTS.

Læs mere

Udvendigt design

Fronten er kraftfuld. Det sørger frontdelen med sine klare og især funktionelle former for. Store luftindtag øger lufttilførslen og understreger GTS-modellernes sportslighed. Lysdesignet sætter nye standarder. Bixenonforlygter inklusive Porsche Dynamic Light System (PDLS) imponerer med det karakteristiske og iøjnefaldende 4-punkts LED-dagskørelys. Hjulene giver et indtryk af rendyrket motorsport. De 20” 911 Turbo S-fælge lakeret i sort (silkeglans) med centermøtrik imponerer takket være de særligt brede mål med fremragende vejgreb og præstationer på racerbanen. Som ekstraudstyr fås 20” Carrera S-fælge i 10-eget design. Man bliver ikke et stilikon, fordi man følger alle nye modetendenser. Det bliver man, hvis man starter nye trends, der også holder over tid. Et princip, som 911 Targa altid har fulgt. Et princip, som vi kun kunne tilføje én ting til: den ustoppelige sportslighed fra en GTS. I den nye 911 Targa 4 GTS er form og funktion næsten synonymer. Fra den markante front til den brede bagende. Men især: på Targa-taget. Det kan åbnes og lukkes fuldautomatisk på kun 20 sek. For første gang på 911 Targa 4 GTS er den legendariske Targa-bøjle sort. Og mere sort: ”Targa”-logoet under gællerne. Overordnet set er den nye 911 Targa 4 GTS blevet mere stilfuld og skarp. Og den er dermed blevet endnu mere tro mod én: sig selv.

Læs mere
Galleri
Brochure