911 GT3

Fra kr. 2.942.575

Teknik | Konfigurer

911 GT3 RS

Fra kr. 3.784.582

Teknik | Konfigurer

Tekniske Data
Akselafstand: 2.453 mm
Længde: 4.557 mm Højde: 1,297 mm
Oversigt over tekniske data
Modelinformation

Ideen bag 911 GT3 RS

Kører. Fans. Motorsportsvenner. Klæd jer varmt på. Og gør jer klar. For banen kalder. Højere end nogensinde før. Og med en intensitet, man ikke har oplevet længe. Defensivt? Rutine? Som om. Skift hellere om til angreb. Der venter jer en udfordring, som man ikke møder i sin comfort zone, men som man møder herude, hvor den rendyrkede fascination har til huse: i chikaner, i skrånende kurver og på langsiderne. Kom, hvis I tør. Foran jer har I en sportsvogn af kød og blod. Med en stor 4,0-liters 6-cylindret boxersugemotor og 520 hk liggende bagest i bilen. Dens racerbaneundervogn vil vise jer, hvad det vil sige at sætte sig op imod asfalten. Øje for øje. Og omgang for omgang. Den faste hækspoiler er et tydeligt tegn på, at bilen tager kampen op. Mod modstanderen. Og modvinden. Lyddæmperen og afgangsrørene af titan er klare tegn på, hvad den nye 911 GT3 RS har at byde på: en sublim lyd, rendyrket performance og en udfordring, som ingen, hvis hjerte banker for sportsvogne, kan undslå sig. Så hvad nu: Trækker I jer – eller kæmper I? Den nye 911 GT3 RS. Udfordrere søges.

Læs mere

Highlights

Supersportsvogn med højomdrejningssugemotor, baghjulstræk, aerodynamik afstemt til maksimal downforce, undervogn konstrueret til banekørsel, dynamiske motorophæng, sportsligt afstemt bagakselstyring. Letvægtskonstruktion Kulfiberforstærket kunststof (CfK) på frontklappen, skærmene, bagklappen og hækspoileren, letvægtspolyurethan ved front og hæk, letvægtsglas til bagruden og de bageste sideruder, magnesiumtag samt titanlyddæmpere. Aerodynamik og design Store luftindtag foran med titanfarvede gitre, frontspoiler optimeret til aerodynamisk downforce, to NACA-luftindtag på frontklappen til forbedret ventilering af bremsesystemet samt sideluftindtag til forbrændingsluft, lameller på forskærmene, øget downforce på grund af den store, faste hækspoiler. Performance 4,0 l slagvolumen, 6-cylindret boxermotor, 520 hk, et drejningsmoment på 470 Nm, 0-100 km/h på 3,2 sek., tophastighed: 312 km/h. Kraftoverføring Performanceorienteret 7-trins Porsche dobbeltkoblingsgearkasse (PDK) med en labert kort gearkasseudveksling, korte skiftetider og PDK SPORT-indstilling, der giver ekstremt dynamiske gearskift. Lyd Udstødningssystem med titanlyddæmper og den umiskendelige lyd fra en rendyrket Porsche boxermotor.

Læs mere

Aerodynamik & Design

Duk nakken. Eller alligevel hellere komplet konfrontation? Med modvinden er det ligesom med udfordringen. Det bedste er at forholde sig til det, der kommer. Uden omsvøb. Selvfølgelig ikke med bind for øjnene, men ved at bruge hovedet. Den særlige udfordring ved designet af den nye 911 GT3 RS har været at holde cw-værdien lav og samtidig holde en høj downforce. For optimal downforce, især i sving. Hertil kommer frisk luft, for motor og bremser må heller aldrig blive overophedet ved fuld belastning. De store luftindtag ved fronten med titanfarvede gitre sørger for en optimal køling. Det ekstra luftudtag før frontklappen understøtter gennemstrømningen af midterkøleren – og øger ved hjælp af en omdirigering af luftstrømmen samtidig den aerodynamiske downforce på forakslen. I forhold til forgængermodellen er frontspoilerkanten blevet gjort endnu bredere, hvilket øger downforcen. Sidepanelerne er nu også blevet gjort et hak bredere, hvilket øger hele undervognens flade – og det øger downforcen yderligere. Lamellerne ved forskærmene og de markante sorte lameller ved de forreste hjulkasseudluftninger giver et iøjnefaldende look og høj funktionalitet. Effekt: Det overtryk, der opstår på grund af de drejende hjul, bliver reduceret, og bilens downforce bliver forbedret. Typisk for 911 GT3 RS er de to luftindtag til motoren i venstre og højre side i de bageste sidedele. De såkaldte NACA-luftindtag på CfK-frontklappen er nye. De har til formål at ventilere bremsesystemet, men uden at forringe cw-værdien. Deres form er blevet udviklet af National Advisory Committee for Aeronautics (NACA), som er forløberen for rumfartsmyndigheden NASA. Rumfartsteknologi – for toppræstationer helt nede ved jordoverfladen. Hvis vi bare havde ét enkelt ord til at beskrive den nye 911 GT3 RS’ formsprog, så ville ”fuldendt” være passende. Og hvis vi ikke engang havde det, ville vi først vise jer bagenden, for at gøre vores pointe klar. For bygget på det brede karrosseri til 911 Turbo tydeliggør bagenden til RS bedst, hvordan den ligger på vejen: fuldendt, sikkert og ikke til at flytte. Meget tæt på asfalten finder man sportsudstødningssystemets to centrale afgangsrør. Lyddæmperen og afgangsrørene er af titan og giver den karakteristiske 911 GT3 RS-lyd. De smalle, tonede baglygter i LED-teknik understreger bilens brede fremtoning rent visuelt. Den fastmonterede hækspoiler af kulfiberforstærket kunststof (CfK) skaber en enorm downforce på bagakslen og sørger for stor kørselsstabilitet også ved høje hastigheder. De sortlakerede spoilerstøtter er fremstillet af smedet aluminium. Kort opsummeret: en optimal aerodynamik til racerbanen og en ikke mindre god cw-værdi til alle andre veje. Så der er altså ingen grund til at dukke nakken. For det bedste forsvar er jo som bekendt et angreb.

Læs mere

Letvægtskonstruktion

Den materialemæssige udfordring: at blive lettere og dermed hurtigere. Og samtidig sikre en stor stivhed i konstruktionen og i kurverne. Også derfor er den nye 911 GT3 RS konstrueret i en kompositkonstruktion af aluminium og stål. Det holder bilens egenvægt nede. Og præstationsevnen oppe. Fronten består af letvægtspolyurethan med hule glaskugler og kulfiberelementer. Det højteknologiske materiale er ikke bare meget stabilt, det er også – som det også ligger i navnet – også utroligt let. Kulfiberforstærket kunststof, eller kort CfK, er blevet anvendt ved den konturerede frontklap, forskærmene, bagklappen og ikke mindst i forbindelse med diverse interiørkomponenter. Taget er fremstillet af magnesium og er ligesom frontklappen kontureret. Den er ikke blot et visuelt differentieringskendetegn for letvægtskomponenter, for den øger også komponenternes stivhed. Bagruden og de bageste sideruder er af letvægtsglas. Materialet er cirka lige så let som polycarbonat og har i forhold til det både en højere modstandsdygtighed over for ridser og brud samt en betydeligt mindre krumning ved høje hastigheder. Hvis du mener det alvorligt på racerbanen, kan du som valgmulighed også fravælge soundsystemet eller 2-zoners klimaanlægget. I konkrete tal giver alle de vægtreducerende tiltag en præstationsvægt på kun 2,75 kg/hk. Et tal, der ikke bare ser godt ud på papiret, men som også kan måles i besparede sekunder på racerbanen.

Læs mere

Weissach-Pakke

Øget motorydelse. Reduceret vægt. Fremragende omgangstider ved alle tests – egentlig så havde vores ingeniører kunnet stille sig tilfredse med de fremskridt, der blev gjort med forgængeren til den nye 911 GT3 RS. Men i stedet så skærpede de 911 GT3 RS’ karakter lidt mere. Med Weissach-pakken, der fås som ekstraudstyr. Siden Weissach-pakken i lignende form blev tilbudt for første gang til Porsche 918 Spyder, har den stået for en konsekvent letvægtskonstruktion. Og for den størst mulige nærhed til motorsporten Udseende og letvægtskonstruktion udgør her en ægte syntese med særligt fokus på vægtbesparelse. Dermed reducerer Weissach-pakken vægten på din 911 GT3 RS med yderligere ca. 18 kg. Således er eksempelvis stabilisatorerne på for- og bagakslen konstrueret med forbindelsesstænger af kulfiberforstærket kunststof (CfK). Som ekstraudstyr kan Weissach-pakken udstyres med platinlakerede smedede magnesiumfælge. Dermed reduceres vægten med yderligere ca. 11,5 kg Rent visuelt lægges der til gengæld til. Med frontklappen og taget af kulfiberforstærket kunststof (CfK) samt den store ”PORSCHE” betegnelse på hækspoileren Letvægtskonstruktionsprincippet bliver videreført i bilens kabine. Det påskruede sikkerhedsbur er af titan og er ca. 12 kg lettere end Clubsport-pakkens stålsikkerhedsbur. Hvert gram tæller – og det samme gør hver detalje. Derfor er de ultralette skiftekontakter og ratafdækningen udført i kulfiberforstærket kunststof (CfK). I deres søgning efter flere vægtbesparelser har vores biludviklere sågar beskåret bundbeklædningen yderligere. Men to ting ville vi ikke undvære: Weissach-pakkens logo på hovedstøtterne og mærket på afdækningen til drikkevareholderen. Begge dele har ene og alene den funktion at lade vores stolthed over Weissach-pakken komme til udtryk.

Læs mere
Galleri